E N J  N Y E R  D Â

 

 

TEKST : Kurt Kofoed   ©

MUSIK:  Jens-Ole Pihl

2oo3

 

Hær bâg gjâred på enj lidinj sten

Jâ slæjnjer mijna gamla ben

Å dæmme ded hâr jâ djort ganske længe.

Senninj stunj ver brombærkrat

Skujle jâ lid ota hat

Forr ded e fankmaj hårdt å klæwa brænje.

Starrinj flojter ”tutli hojt å funka daj”:

I mârn e dær enj nyer dâ – så hvorfor sjynja saj.

 

Dær e grønt så lânt a iwen ser

Å fojje kanj ijnj ønska mer

Mæn ded e bâra nâd ijnj går å troer.

Hær på långs i hønsagræz

E dær injed rotteræz

Så jâ kanj glømma rent å hakka roer.

Tjyrinj brøler ”tutli hojt å funka daj”:

I mârn e dær enj nyer dâ – så hvorfor sjynja saj.

 

Ungkarr naj, mæn spillemanj å glâ

Hamonikkan e me i dâ

Å knogana slår knappana te polka.

Tæwan dajnjser å gjer hals

Sammen târ vi ”Koster vals”

Å så må konn sgu sæl tâ fat å molka.

Vingen tuder ”tutli hojt å funka daj”:

I mârn e dær enj nyer dâ – så hvorfor sjynja saj.

 

Himlinj e aldeles klâr å blå

Jâ sjønner æwent væl dær på

Å ser slæt ønte folkamøjed swømma.

Jâ må spo maj ganske lid

Nu e`ed næmmlij kaffetid

Å lokkomspanj får andra tâ å tømma.

Så jâ flojter ”tutli hojt å funka daj”:

I mârn e dær enj nyer dâ – så hvorfor sjynja saj.

 

Soln hon sjønjker ømmer alt som bæst

Å sammen går vi ner i væst

Tefressa bægjgje to – ded vil jâ mena.

Løtta ska ijnj væl i flok

Når ijnj bâr e monga nok

Mæn harregod jâ e ju kuns alena

Kjættan morrar ”tutli hojt å funka daj”:

I mârn e dær enj nyer dâ – så hvorfor sjynja saj.