GOMPEDÂLSVIZAN

 

(trad.)

 

De va i sjuåfirserna – et år lid før kanj sje

jâ skujle ud te Gompedâl for te en ven å se

Hanj tjente på enj bonagår å va forvalter dær

hanj sâ kom ud å se te maj når det bler søkkelvær.

 

Jâ hadde læje fåd enj râser bodde fin å fjong

me nedadbojjad søkkelstyr i sijsta ny fasong

jâ hænnad vajjinj susade – jâ kjørte som enj gal

jâ tænkjte di ska få å se va jâ e for enj kal.

 

Halfjære mil te Gompedâl – dær e så vit jâ vedd

jâ kjørd’ed på halanjen tima udan spor å sved

jâ hænnad vajjinj for a stâ jâ kjørde som et bæst

så injinj kunje følla maj te fos te vâuvns te hæst

 

Å då jâ nåde fram jâ styrad inj ad gårinjs port

å åta gonga runjt i gårinj – de va hortijt djort

mæn sijsta gong så gjik’ed galt – pedâlen dænj fikj fat

i pompestången pluselij – så jâ i gårinj skvat.

 

Se nu så ska ni tro på Gompedâl dær ble halloj

di trode ajlesammen a jâ nid frå himlinj floj

en riva tafte tænnerna – seføljeli å skræk

en tjivva å en moggegrev i storsta hast løvv væk.

 

Min ven som sto å tærskade falt om å fikj besvim

tre molkepajjer dånade i stajlen me et hvin

to tårvestakka væltade å gjedden åd sit sjægj

å værhânanj hanj satte saj å lâ et strusaægj.

 

Å kokkapajjan sto i kjøkkened å bâgte brø

då fruen kom te henje va hon bådde kål å dø

å gårinjs gamla rojter trode dommedâ va nær

så hanj krew op i et å hawans allerstorsta trær.

 

Å ajle hønsen kaklade å ænderna gâ hals

å pattegrizana på dorres hâla dajnjsad vals

en so som skujle farra om en øgges tid præsis

kom alt for tilijt me to lam et føl mæn inginj griz.

 

Å alt imæns a dænja lijla relijhed sto på

så lå jâ mit i gårinj å glânade dær på

mæn så fikj jâ maj samlad op – nu søklade enj kâl

som sekkert aldrij søkler mer en tur te Gompedâl.