I MÂRN E’D JYL

                                                           Tekst: Otto J. Lund

                                                                       (Højt fra træets grønne top)

 

Kårta svårta sjymma dâ

Autana så longa

Bæstemoer mijl å glâ

Nynnar jylasonga.

Âueralt e stor stahaj

Fâr hanj går å gassar saj

Å te goa venner

Jylakårt hanj sænner.

 

Moer hon må fæjes me

Hon ska kâga bâga

Anna – lidinj stompinj e –

Vil hâ lov å smâga.

”Liden skre du her ska hâ

å når du vil varra brâ

få te jyl en dokka

som kanj iven lokka”

 

Hâns hanj vil nok jælpa fâr

Jylatræd å hænta

for hanj løvver å hanj hâr

foje tid å vænta.

ræjti stort ded varra må

helt te tijled op ska’d nå

lyz å korra granja

monga kâgemanja

 

Bællana som læja sjyjl

glømma rent å tælla

”tra-la-la i mârn e’d jyl”

ajle e som bælla.

Jyln hon vârer ver te Knud

Vess hon inte drives ud

Te fâstelann jâ troer –

Sporr mæn bæstemoer.