SÅ BRYDER SOLEN FRAM
Tekst: kurt kofoed ©
2005
se nu bryder solen fram i al sinj stråleglans
me enj glø å ægta værma
sprer sit gujl på hawed vâuvnar liwed op te lands
fawner alt i sijna ærma
dâna, ja di længes
snârt går vijnjterinj på hæld
floj du morkja sinj a stâ
te ded fjærna
ajle spor fortrænges
di bler skygger å saj sæl
de e sælva liweds
evija kjærna
å så bryder solen fram i al sinj stråleglans
me enj glø å ægta værma
sprer sit gujl på hawed vâuvnar liwed op te lands
fawner alt i sijna ærma
mârn tåggan lætta
me et gaddelit besvær
midt i stilhedinjs dugvåda gâda
rø å gula plætta
i et stærkt oransje sjær
blossar op på østens sworta fasâda
å så bryder solen fram i al sinj stråleglans
me enj glø å ægta værma
sprer sit gujl på hawed vâuvnar liwed op te lands
fawner alt i sijna ærma