VIZAN OM ARRIJSKAWED

 

TEKST : Kurt Kofoed    ©

1994

 

Jâ gjefte maj å fikj et fârlijt arrijskaw me jemm

Inj skujle ønte tro inj va ver sijna fujla fæm

Mæn hør nu hær minj viza om vor galed ded e fat

De fåsta som jâ mingjes e enj ræjlij brudanat.

 

Hon hadde stalt enj bøssa ver dænj sønre sængagâul

Å lå så dær å snorkade i særkj å brudakjâul

Jâ pillade ver særkjinj å så sâ jâ: ”lijla skat”

Så væsade madammen: ”Koffed, bøssan dænj e lat!”

 

Om mârninj må jâ ila op før Fan hâr skona på

For dær ska laves kaffe, vaskes toj å stæwes å

Når hânanj gâler fossta gång ska kjælinjen hâ bâd

Å så ska hon baberes før jâ må severa mâd.

 

Så ska jâ fora høns å bâga brø å gjæla sijl

For konn hon e skam udkjørt ætte sijsta longa hvil

Å mænns hon går å gnæjler âuer ajle karramøj

Så sølter jâ enj asja, to råbeder å et løj.

 

Tænkj jyjlaawtan smed hon maj nu ud å låste dârn

Jâ sto i sne te ænnaholled – helt te næsta mârn

Mæn ud på natten ble hon mijl å smed enj pakka ud

Ded va et lided fåkle å enj strikkad kâraklud.

 

I stærten då jâ kjøssad`na hon kaldte maj enj stud

Tænkj bâra for jâ bâ`na om å spotta snuzinj ud

Hon hâr âu sajt a viss jâ târ`na bâra lid på lårn

Så ka jâ rolig regna me a jâ bler slåd i jorn.

 

Tænkj meddessæwninj târ hon når a klokkan dænj slår toll

Imænns jâ vasker op å hvidtar loft å skurer goll

Jâ hâr skam præft enj ønjka gång å lista stille å

Mæn åta skod i ræwkan e nu nâd inj hâuza på.

 

Då svigermor slop tojlerna ble jâ enjhilluh glâ

Mæn kon va stram i maskan då te kjerkes vi sku tâ

Dær sto i blân begrawelsen i stilhed skujle sje

Så jâ fikj sjæjl fordi a jâ tâu lappaskona me.

 

I hijnjdân gjik hon jemmafrå mit lijla skubbatrâu

Jâ hadde næmmlij snewed frå – sann udan å få lâu

I hawanj sto et æbletræ me blâ å blomster på

Mæn då hon gjik så smak hon dârn så blân di storte å.

 

Jo hon komm hortujy jemm ijænn å altinj e som forr

Jâ skurer å jâ skrubber å får bânk va inj jâ gjorr

Jâ glær maj nu enjhilluh te dænj dânj jâ bler maj sæl

For senned arrijt fanskaw må væl gnæjla saj ijæl.

 

Koda   1994